• Sortér efter:
  • Seneste
  • Pris
  • Areal

Køb rækkehus nord for Aarhus

Hos LOKALmæglerne i Hornslet har vi helt styr på området og boligerne på markedet. Vi sørger for, at du finder lige det rækkehus, du drømmer om både i dag og i fremtiden. Kontakt os i dag og hør nærmere!

I området nord for Aarhus i Skødstrup, Hornslet, Mørke, Rønde er der masser af rækkehuse, som kombinerer fællesskab, byliv og smuk natur i ét perfekt hjem. Rækkehuse er attraktive at bo i. Derfor er udbuddet ikke stort. Hos LOKALmæglerne er vi specialister i lokalområdet og ved altid, hvad der rør sig på boligmarkedet. Kom og hør om evt. nye projekter og bliv skrevet op til din nye bolig.

Rækkehuse nord for Aarhus – Fællesskab, byliv og smuk natur

Mange mennesker har fået øjnene op for rækkehusets mange muligheder. Efterspørgslen er stor men udbuddet har ikke helt kunnet følge med. I Skødstrup, Hornslet eller Mørke får vi af og til rækkehuse til salg, som passer til de fleste familier og seniorer:

  • Mindre rækkehuse til enlige eller par
  • Rækkehuse på størrelse med villaer til familierne
  • Hyggelige, velholdte rækkehuse af ældre dato
  • Spritnye rækkehuse. Projektsalg

Kom hinanden ved i et rækkehus

Er du typen, som gerne vil kende dine naboer? Som synes det er hyggeligt at kunne sludre hen over hækken? Og som gerne vil have fællesarealer/-faciliteter og et naboskab, hvor man hjælper hinanden? Så er det præcis, hvad livet i rækkehus kan byde på. Her kan børnene lege trygt i afgrænsede områder, så forældrene med ro i maven kan sende børnene ud og lege.

Nyd den danske sommer i haven

Et rækkehus er en perfekt løsning til dig, som gerne vil kunne drikke morgenkaffen ude i haven, eller nyde et glas rosé på en loungestol om sommeren, men som ikke er deciderede havemenneske. Med et rækkehus får du en mindre grund end med en villa, hvilket betyder mindre have.

Enhver boligejer bør spørge sig selv vil jeg bruge min fritid og mine kræfter på at passe have? Hvis svaret er næ, egentlig ikke, så er en villa med en stor grund og have, nok ikke det rette valg for dig. Med et rækkehus får du en lille have, så du har plads og nem adgang til at komme ud og nyde solen, men skal ikke bruge tid og kræfter på at passe flere hundrede kvadratmeter have.

Finder du tilmed et rækkehus af ældre dato, vil du få et rækkehus, hvor hækken er vokset tæt og haven er etableret, så den er hyggelig og lige til at sætte havemøblerne ud i.

Hvorfor flytte nord for Aarhus?

Vi oplever, at børnefamilier i stigende grad flytter ud af byen og søger ud mod nogle af de mange, dejlige forstæder, der findes omkring Aarhus.

Det giver den perfekte balance mellem adgang til byen og de muligheder livet i en stille forstad tilbyder, kombineret med de fantastiske grønne områder, der er herude.

Hos LOKALmægleren har vi specialiseret os i lokalområdet - Hjortshøj, Mørke, Auning, Hornslet, Skødstrup og Rønde. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med at finde et rækkehus i de mest attraktive områder mellem Aarhus og Randers.

Køb rækkehus hos LOKALmæglerne

Hos LOKALmæglerne går vi altid efter den gode handel. Den gode handel kommer, når både køber og sælger er tilfredse. Det opnår vi ved, at:

  • Vi lytter til dine ønsker og behov
  • Vi videreformidler alle faktuelle oplysninger
  • Vi er frie uafhængige ejendomsmæglere

Den eneste måde, hvorpå vi kan skaffe dig en god handel er ved at lytte til, hvad der er vigtig for dig. Måske er prisen det eneste, du tænker på. Men der er mange faktorer, der indgår i en bolighandel. Det kan være alt fra overtagelsesdato til om boligen skal være nymalet. Det, der er vigtigt for køber, er måske ikke en deal breaker for sælger. På den måde finder vi en løsning, som alle er tilfredse med.

Frie uafhængige ejendomsmæglere – Mæglere med kundens bedste for øje

De fleste mæglerkæder er tæt forbundet med banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber. Derfor er de afhængige og kan ikke tilbyde uafhængig rådgivning. Det kan vi! Vi skal ikke tjene andre interesser end kundens. Derfor er du som kunde sikker på at få en komplet, ærlig og gennemsigtig vejledning, når du handler gennem LOKALmæglerne. Hos LOKALmæglerne er vi uafhængige mæglere både til gavn for sælger og køber.

Køber bør få sin egen mægler

Når en ejendomsmægler har en bolig til salg, så er den ejendomsmægler forpligtiget til at være sælgers rådgiver. Uanset om det er blandt vores boligliste eller hos en anden ejendomsmægler du har fundet din drømmebolig, så bør du have din egen køberrådgiver så du har en professionel mægler helt på din side.

Har du fundet din drømmebolig hos en anden ejendomsmægler, så tilbyder vi selvfølgelig køberrådgivning. Læs mere her.

Bestil gratis salgsvurdering

15 års lokalkendskab

Solgt eller gratis*

Professionel fotograf

*solgt eller gratis omfatter ikke tilstandrapport, el-tjek og energimærke