Dagstrupvej 24
Dagstrup, 8544 Mørke
Indflytningsklar familievilla med masser af plads og moderne løsninger
I den hyggelige landsby Dagstrup bydes du indenfor i en rummelig og moderniseret villa på hele 202 m², perfekt til familien, der ønsker masser af plads. Her får du fleksible indretningsmuligheder og et hjem, der er lige til at flytte ind i.
Boligen byder på køkken-alrum, tre værelser, 2 badeværelser og et mindre kontor . Der er gulvvarme i hele boligen - både stueplan og 1. sal.
Træd indenfor i entréen og kom med på en rundtur i boligen. Fra entreen er der åben forbindelse til et lyst og moderne køkken, der står flot med hvide fronter, sort bordplade og god arbejdsplads. Ved køkkenet ligger et stort viktualierum med både bord- og hyldeplads. Alt imens du laver mad, kan du følge med i landsbylivet. Fra køkkenvinduet har du kig til byens flagstang og fælleshus, hvor hele byen samles til hyggelige arrangementer.
Stueplan byder på køkken-alrum i ét, hvor du har god plads til at indrette dig med spisebord og sofahygge. I stuen er der store vinduespartier mod haven og direkte udgang til en overdækket terrasse. Fra stuen fører trappen dig til første sal, hvor endnu en stor stue åbner sig – et dejligt rum med synlige bjælker og en hyggelige stemning. Herfra er der udgang til en altan med kig ud over haven.
På førstesalen har du villaens 3 værelser samt et badeværelse med kar. Her er også et mindre rum, som kan indrettes som hjemmekontor eller walk-in.
I boligens stueplan har du endnu et indbydende og rummeligt badeværelse med brus.
Til boligen får du en god lukket garage med elport. Garagen kan tilgås fra boligen med fyrrummet som gennemgangsrum.
Ejendommen byder også på en dejlig have, som er nem at holde og byder på store græsarealer samt hyggelige kroge. Den overdækkede terrasse skaber et skønt uderum og er perfekt til sommeraftener og grillhygge med gode venner.
Beliggenheden i Dagstrup giver fred og ro, men stadig kort afstand til Mørke - du kan cykle dertil på ca. 10 minutter. I Mørke har du skole, indkøb, daginstitution samt gode fritidstilbud og offentlig transport.
Altså en beliggenhed med nem adgang til både Aarhus, Randers og den flotte natur på Djursland.
Dagstrupvej 24 er en bolig, der skal opleves – et hjem med plads, hygge og moderne komfort, skræddersyet til et aktivt familieliv.
Vi er klar til at fremvise boligen for dig - kontakt os på 86996577.