Bøgevej 2
8543 Hornslet
Central villa med kælder, garage og stor have
Velkommen til Bøgevej 2 – en fin klassisk villa, placeret yderst centralt i Hornslet. Planløsningen er gennemtænkt og boligen er indrettet med forskudte plan, som giver villaen karakter. Kom med indenfor og du vil straks få en fornemmelse af et dejligt hjem.
Kom med indenfor i den indbydende entré, der leder dig videre til en dejlig stue med store vinduespartier, der fylder rummet med naturligt lys.
Det tilstødende køkken er udstyret med gode opbevaringsmuligheder og velholdte faciliteter, der gør madlavningen til en fornøjelse. Køkkenet er i dag indrettet med en lille spiseplads for to.
Da køkken og stue ligger op til hinanden vil du have mulighed for at åbne op mellem de to rum og skabe et stort køkken-alrum og stue i ét.
Et par trin oppe er boligens to værelser placeret. Ligeledes har du her et originalt badeværelse med flot terrazzogulv. Det ene værelse med indbyggede skabe og det andet vil egne sig som hjemmekontor eller gæsteværelse.
Kælderen er i god stand og er indrettet med et par disponible rum - oplagt til hobbyprojekter og viktualierum. Herudover får du et godt bryggers med vaskefaciliteter.
Fra kælderen har du også direkte udgang til haven.
Ved ankomst til boligen mødes du af en stor indkørsel med plads til flere køretøjer. Tilmed får du en garage med plads til en mindre bil eller velegnet til et godt værksted.
Udendørs kan du nyde en dejlig, velplejet have med græsplæne, smukke bede og flere områder, hvor du kan sætte dig og nyde sommersolen.
Med denne beliggehed er du i kort gåafstand til mange af byens faciliteter såsom indkøb, specialbutikker og byens kommende kulturhus. Både Letbanen og bussen er lige om hjørnet, så du også nemt kan komme længere omkring.
Denne villa er oplagt til parret, der ønsker at bosætte sig centralt eller den lille familie, der skal købe deres første bolig. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en personlig fremvisning!