Fuglevænget 21

8543 Hornslet

    Solgt

    FANTASTISK HAVE OG VILLA MED MANGE MULIGHEDER – VELKOMMEN TIL FUGLEVÆNGET 21

    Drømmer du om en bolig med en fantastisk have og masser af potentiale? Så er Fuglevænget 21 i Hornslet lige noget for dig!
    Denne villa ligger i et roligt og børnevenligt villakvarter med trygge omgivelser. Her får du 119 veludnyttede kvadratmeter i ét plan ideelt for både børnefamilien, par eller førstegangskøberen, der
    ønsker god plads og mange muligheder.

    Køkkenet ligger i forbindelse med boligens lyse stue, dermed har du god mulighed for at skabe et stort og moderne køkken-alrum, hvis du ønsker en mere åben planløsning.
    Den store stue byder på masser af dagslys og plads til både spise og opholdsområde og med direkte udgang til den overdækkede terrasse. Her kan du forlænge sommeren med hyggelige stunder i det fri.

    Boligens entré rummer god plads til overtøj og opbevaring. Fra entréen ledes du videre til en praktisk fordelingsgang, der skaber en naturlig opdeling af hjemmets rum. Boligen byder på en praktisk indretning med 3 værelser, hvoraf det ene er særligt rummeligt og har direkte udgang til haven. De to øvrige værelser har mange anvendelsesmuligheder perfekt som børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelser.

    Badeværelset er stort og lyst, med hvidt inventar og god opbevaringsplads.
    Der er også et stort og praktisk bryggers med originalt inventar, som er perfekt til vaskerum og/eller grovkøkken.

    Haven er uden tvivl én af boligens store kvaliteter – velplejet, grøn og fuld af liv. Her er der plads til leg, boldspil og afslapning, og den overdækkede terrasse skaber en skøn overgang mellem inde og ude, perfekt til grillhygge eller en stille kop kaffe i skyggen. I forhaven finder du også en dejlig solplet, hvor du kan nyde de rolige aftentimer, mens børnene leger.

    Til ejendommen hører en garage/værksted samt en ekstra bred og rummelig indkørsel, hvor der er masser af plads til at parkere biler.

    Bosætter du dig på Fuglevænget 21 får du gedigent hjem, hvor du kan sætte dit eget præg. Du bosætter dig et en by med både skøn natur, butiksliv og et aktivt foreningsliv.

    Kom med indenfor - bestil din fremvisning på 86996577

    Lignende boliger