Vendehøj 44

8543 Hornslet

    Solgt

    NYBYGGET RÆKKEHUS FRA 2023 - STILRENT, RUMMELIGT OG KLAR TIL NYE EJERE

    På Vendehøj 44 ligger dette moderne rækkehus fra 2023 med en optimal planløsning og et charmerende gårdhavemiljø - en bolig med en rød tråd i både materialer og udtryk.

    Ved indgangen bliver du mødt af en rummelig entré, der smukt åbner op til det store køkken-alrum. Den indbydende atmosfære fortsætter gennem hele boligen. Her får du 140 m² i ét plan, og boligen står klar til at danne rammen om et nyt hjem – uanset om du er en børnefamilie, et par eller blot ønsker en bolig med god plads.

    Boligen rummer 3 gode værelser, alle med store vinduespartier. Her er rig mulighed for at indrette både børneværelser, kontor eller gæsteværelse alt efter behov. Derudover finder du et soveværelse med direkte udgang til haven samt en fordelingsgang med ovenlysvindue, som giver en åben fornemmelse i boligen.
    Hjemmets to moderne badeværelser er begge udført i stilrene materialer med sandfarvede 60x60 klinker i brusenichen og på gulvet, disse tilfører rummet et elegant og gennemført udtryk. Begge badeværelser er desuden udstyret med væghængt toilet.

    Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken/alrum. Køkkenet er stilrent og moderne, og ovenlysvinduet sørger for et skønt dagsindfald, der virkelig løfter rummet. Køkkenet fra Invita er hvidt og med grebsløse fronter i flot kontrast, hertil er der valgt en sort bordplade samt sort vandhane med Quooker.
    Her er god plads til både spisebord og en hyggelig tv‑stue, og de store vinduespartier giver et dejligt, naturligt lysindfald og en åben atmosfære.

    Bryggerset er praktisk indrettet med vaskefaciliteter, opbevaringsplads og en håndvask – en funktionel løsning, der gør hverdagen lidt lettere.
    Udenfor finder du en stor fliseterrasse med plads til både grill, loungemøbler og havesæt. Haven byder også på et lille græsareal, hvor du kan plante eller skabe et grønt hjørne efter eget ønske. Til boligen hører desuden både carport og skur, som giver gode muligheder for opbevaring.

    Vendehøj 44 ligger i et roligt og familievenligt kvarter med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og grønne områder. Hornslet tilbyder gode stisystemer, et aktivt lokalmiljø og let adgang til offentlig transport mod Aarhus, hvilket gør området særligt attraktivt for både familier og pendlere.
    Kontakt os på 86 99 65 77 og bestil en fremvisning – vi glæder os til at vise dig dit nye hjem!

    Lignende boliger