Fuglslevvej 12

Tirstrup, 8400 Ebeltoft

    Ny pris

    Opført i 2021 - skøn hesteejendom i smukke omgivelser

    I overkommelig kørselsafstand til Aarhus - F.eks. kan Skejby Sygehus nås på ca. 35 min.
    Eksklusiv hesteejendom opført i 2021 med ca. 3,4 ha, idyllisk omkranset af skov.

    Ejendommen er pt. indrettet til hestehold, men rummer masser af andre mulighed for dig, der har pladskrævende hobby eller ønsker at drive erhverv hjemmefra. Udhuset, der pt. er indrettet med hestebokse, kan nemt omdannes til f.eks. showroom, værksted eller noget helt tredie. Der er tale om en kvalitets bygning opført i 2021 med isolering i gulvet og godt dagslys fra bl.a. ovenlysvinduer. Hertil kommer store porte og indlagt vand. Bygningen er pt. opdelt i garage og stald.

    Her får du en helt særlig ejendom, hvor bolig og hestefaciliteter går op i en højere enhed. Fra boligen kan du både indefra og fra den store terrasse nyde dine dyr. Både når der rides på ridebanen og når de går på foldene bag ridebanen. Ridebanen er 60 x 20 m., er belyst, drænet og ligger tæt på stalden, så arbejdet med at komme ud med hestene er gjort nemt for dig.

    Der er i det hele taget lagt stor vægt på at ejendommen her skal være det perfekte miljø for dig, der går op i hestehold - her får du super lækre faciliteter: I den 199 kvm. store staldbygning fra 2021 er der god ventilering, 400 mm. isolering i gulvet samt god isolering i væg og loft. Stalden er indrettet med 5 hestebokse, foderrum, strigleplads, vandspiltov med koldt og varmt vand samt sadelrum med varmepumpe. Til bygningen er der nem adgang med hestetrailer og foldene ligger lige udenfor døren. Ridebanen kan benyttes året rundt, ønsker du mulighed for at ride indendørs i de rigtig kolde perioder, kan det oplyses at der i nærområdet er andre gårde med ridefaciliteter, hvor det kan være muligt at leje sig ind.

    Boligen er opført i 2021, fuldmuret og fremstår lys og indbydende med en gennemtænkt planløsning og et fantastisk lysindfald. Du bliver budt velkommen ind i det åbne køkken/alrum med et eksklusivt Rotpunkt-køkken med keramiske bordplader og en flot køkkenø i træ, som skaber varme og karakter.
    Herfra er der en fantastisk udsigt over landskabet, foldene og ridebanen, og samtidig direkte udgang til en overdækket terrasse. Køkken/alrummet er udført med smukt travertingulv. Stuen fremstår indbydende med store vinduespartier. Her er god plads til både sofaarrangement og hygge. I resten af boligen er der flotte egetræsparketgulve, som viser den gennemgående kvalitet og der er gulvvarme i hele boligen.
    Du får 3 værelser samt et soveværelse med eget badeværelse. Derudover har boligen endnu et badeværelse. Boligen byder på et bryggers med egen indgang, god skabsplads samt vaskefaciliteter.

    Udendørs får du terrassemiljøer næsten hele vejen rundt om boligen med både overdækkede og åbne områder, hvor solen kan nydes fra middag og helt til sen aften. Et spabad på den ene terrasse giver dig en ekstra luksus. Her er perfekte rammer for udeliv med naturen og de rolige omgivelser. Ejendommen byder desuden på en rummelig integreret carport med el-lader.

    En gennemført ejendom for dig, der ønsker en moderne bolig kombineret med gode hestefaciliteter i naturskønne omgivelser - du er omgivet af skov på flere sider, igennem skoven går en ridesti, så du kan nyde omgivelserne med dine firbenede venner.

    Her får du altså en ejendom der skal opleves.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger