Vibevej 26

8543 Hornslet

    Købsaftale underskrevet

    VELKOMMEN TIL VIBEVEJ 26 - EN RUMMELIG VILLA I EN PRISKLASSE, HVOR DU OGSÅ HAR MULIGHED FOR AT SÆTTE DIT EGET PRÆG

    I et familievenligt kvarter i Hornslet finder du denne indbydende villa på 144 kvadratmeter, opført i 1965. Huset fremstår lyst og velholdt med en funktionel planløsning, der giver plads til både fællesskab og privatliv – perfekt til familien, der ønsker gode rammer i hverdagen.

    Når du træder indenfor, bydes du velkommen af en rummelig og lys entré, hvor gæster også straks vil føle sig velkommen, når du byder dem indenfor.
    Fra entréen føres du videre ind til hjemmet hjerte, den rummelige stue med udgang mod haven.
    Der er direkte adgang til en udestue, der evt. kan omdannes til overdækket terrasse.
    Villaens spisekøkken ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er funktionelt indrettet med mange skabe og en hyggelig spisekrog. Drømmer du om at etablere et åbent køkken-alrum kan der være mulighed for dette, da køkken og stue er placeret sammenhængende.

    Villaen rummer tre gode og lyse værelser med fleksible indretningsmuligheder, et pænt og velholdt badeværelse samt et praktisk bryggers med plads til både vaskefaciliteter og opbevaring.
    Hertil får du et mindre værelse - i dag indrettet som walk-in. Værelset er også oplagt som kontor eller babyværelse.
    Planløsningen giver dig mulighed for at indrette værelsesafdeling for sig - lidt væk fra leverummene. Således vil familiens yngste kunne boltre sig i den ene ende af boligen, alt i mens de voksne i selskabet kan hygge sig i stuen.

    Udendørs venter en dejlig, grøn og solrig have med plads til både leg og afslapning, samt en nyere sydvestvendt træterrasse (fra sommeren 2024), hvor sommeraftenerne kan nydes i fulde drag – gerne med mad på grillen og gæster omkring bordet.

    Til ejendommen hører også en 32 kvadratmeter stor garage, som giver både god opbevaringsplads og mulighed for parkering eller værkstedsaktiviteter.
    Villaen inkl. sokkel er nymalet i 2024. Taget er fra 2014 og uden asbest.

    Boligen ligger i et område med gode stisystemer og i gåafstand til skolen. Vil du en tur i skoven, så er der mindre end én kilometer til nærmeste skov.
    Hornslet er en aktiv handelsby i Syddjurs kommune. Byen er omgivet af skøn natur, bl.a. flere store skove og strand ikke langt derfra.
    Hverdagens behov kan nemt dækkes i byens store udvalg af dagligvare- og specialbutikker. Letbanen tager dig nemt til Aarhus centrum, i bil kan du komme til både Randers og Aarhus på ca. 30 minutter.

    Vi er klar til at fremvise boligen for dig - kontakt os på 86996577.

    Lignende boliger