Ole Geislers Vej 15
8543 Hornslet
Moderne og indflytningsklar rækkehus - med minimal vedligehold
I det populære Frihedskæmperkvarter i Hornslet finder du dette indbydende rækkehus fra 2022.
Her får du en moderne og velindrettet bolig, hvor arkitektur, funktionalitet og et spændende materialevalg går hånd i hånd.
Allerede udefra skiller boligen sig ud med sin kombination af cortenstål og træ, der giver et varmt og moderne udtryk med minimum af vedligeholdelse.
Indenfor fortsætter den stilrene linje med lyse materialer, gulvvarme i samtlige rum og Troldtekt-lofter, som bidrager til en god akustik.
Boligens store opholdsrum er det lyse køkken/alrum.
Det lyse køkken fremstår enkelt og elegant med god bord- og opbevaringsplads, mens ovenlyset og de store vinduespartier sørger for et skønt naturligt lys.
Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet, men er samtidig let tilbagetrukket, så der opstår en naturlig og hyggelig opdeling mellem spise- og opholdsafdeling.
Planløsningen byder på tre gode værelser. Det store soveværelse har eget badeværelse.
Begge boligens badeværelser er moderne indrettet med væghængte toiletter, glasafskærmede brusenicher og store, lysegrå klinker, der understreger det enkle udtryk.
Dertil kommer et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og rigtig gode opbevaringsmuligheder
Udelivet får også gode betingelser. Fra køkken/alrummet træder du direkte ud på den solrige fliseterrasse, hvor der er plads til både spisebord, grill og afslapning.
Haven er overskuelig og hyggeligt afskærmet med hæk og beplantning og rummer samtidig et græsareal med plads til leg og udeliv.
Til boligen hører desuden et skur med plads til cykler, haveredskaber og opbevaring.
Beliggenheden i Frihedskæmperkvarteret giver en rolig og familievenlig base i hverdagen, samtidig med at Hornslets mange tilbud er inden for kort rækkevidde.
Gode og trygge stisystemer gør det nemt at komme til blandt andet skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, indkøb og letbanen.
Kom og oplev boligen med egne øjne – måske er det netop her, du føler dig hjemme.
Kontakt os
-
Jette Dalgaard
- Indehaver, Ejendomsmægler, MDE & Valuar
- 86 99 65 77 / 29 41 36 43
- jette.dalgaard@lokal-maegler.dk