Tjærbyvej 126

8930 Randers NØ

    Nyhed

    Villa med udsigt og kort afstand til Randers C

    Her får du det bedste fra to verdener – udsigt mod Randers Fjord, grønne omgivelser og en hyggelig gårdstemning, samtidig Randers centrum i cykelafstand.

    Du bydes velkommen i en rummelig hall med trappeløb til 1. salg. I stueplan får du nogle dejlige opholdsrum med god plads til både hverdag og gæster. Boligen byder på en hyggelig vinkelstue som giver mulighed for at indrette både spise- og opholdsafdeling. På den anden side af hallen, finder du et godt køkken med en lille spiseplads og i forlængelse af køkkenet ligger bryggers og viktualierum.

    I stueplan finder du desuden brusebadeværelse og et stort værelse. På 1. sal er indrettet 2 store værelser og 2 gode ekstra rum, som eksempelvis kan indrettes til hjemmekontor, krea-rum, walk-in eller noget helt andet efter dit behov.

    Udenfor fortsætter den hyggelige stemning. Her får du et rigtig godt udhus, som sammen med boligen er med til at skabe en hyggelig gårdstemning. Udhuset rummer stort værksted, en gammel stald og et godt loftrum med plads til opbevaring.

    Haven er stor og indbydende med god plads til at nyde livet under åben himmel. Her er der både plads til leg, afslapning og hyggelige stunder med familie og venner.

    På boligens sydside finder du en stor træterrasse med plads til havemøbler og grill, mens der ved udhuset er indrettet en overdækket terrasse, hvor du kan sidde i læ og nyde haven – også når vejret ikke helt viser sig fra sin bedste side.

    Til ejendommen hører desuden en carport med plads til parkering biler og/eller cykler.

    Omgivelserne byder på skøn natur, med store grønne områder med stisystemer og en natursti på diget, hvor du kan gå hele vejen til Randers og nyde det smukke landskab langs fjorden.

    Samtidig er hverdagen nem, da Dronningborg byder på alt, hvad du har brug for i hverdagen. Her er dagligvarer butikker, skole og daginstitution. Ønsker du kulturliv, caféer og specialbutikker, ligger Randers Centrum kun få minutter væk. Der er desuden kun ca. 4 minutters gang til bussen, som kører ind mod Randers centrum. Her får du med andre ord roen og naturen tæt på, uden at være langt fra byen.

    Vi glæder os til at byde dig velkommen hjem

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger