Kirkevej 9
8544 Mørke
KLASSISK MUREMESTERVILLA MED SJÆL, CHARME OG SKØN HAVE – MIDT I MØRKE
Velkommen til Kirkevej 9 – en smuk og klassisk murermestervilla fra 1933, beliggende lige overfor byparken i hjertet af Mørke. Her får du en bolig, hvor historisk charme møder moderne funktionalitet – med plads til både familieliv, ro og kreativ udfoldelse.
Villaen fremstår, som en ægte murermestervilla skal: enkel, solid og med en varm og indbydende atmosfære. Du træder ind i en rummelig entré, der åbner op til to flotte stuer en suite – adskilt af en smuk skydedør, som understreger det klassiske udtryk. Stuerne er i dag indrettet som spise- og opholdsstue og byder på flotte stukdetaljer og masser af naturligt lys.
I forlængelse af stuerne ligger ét af boligens i alt fire værelser – ideelt som soveværelse og kontor .
Dertil kommer et lyst og moderne gæstetoilet samt et funktionelt og tidløst køkken med god skabsplads.
På førstesalen finder du villaens øvrige tre værelser samt en rummelig og møblerbar repos – perfekt som hjemmekontor, legeområde eller lounge til teenagerne. To af værelserne har desuden en hyggelig hems - perfekt til børnene. Det mindste af disse værelser er også velegnet til at etablere et ekstra badeværelse, hvis behovet skulle opstå.
Under huset venter en højloftet, tør kælder, der byder på et stilrent badeværelse, et lækkert bryggers samt et stort opbevaringsrum – her er virkelig god plads til det hele.
Udenfor venter en stor, solrig og velanlagt have, som virkelig fuldender oplevelsen af denne skønne bolig. Her er både plads til boldspil, leg, afslapning og hyggelige stunder. Terrassen og det overdækkede område giver rig mulighed for at nyde udendørslivet – hvad end du drømmer om sommermiddage med vennerne, grillhygge i aftensolen eller bare en stille kop kaffe i morgensolen.
Haven er smukt anlagt med blomstrende bede, hække og en grøn plæne, der skaber en fredelig og harmonisk atmosfære.
Til villaen hører desuden et charmerende anneks på 35 m², opført i samme stil som hoved huset. Her er utallige muligheder – om det bliver hjemmekontor, atelier er helt op til dig.
Kirkevej 9 er det perfekte valg for dig, der ønsker en bolig med sjæl, masser af plads og en fantastisk have – alt sammen centralt i Mørke og tæt på både indkøb, natur, offentlig transport og hverdagens øvrige faciliteter.
Kontakt os på 86996577 og bestil en fremvisning – vi glæder os til at vise dig dit nye hjem!