Majsvænget 2

Lime, 8544 Mørke

    Villa med mange kvadratmeter at boltre sig på

    Åbent hus d. 25/10 fra 13:30 til 14:00

    Velkommen til ÅBENT HUS søndag d. 25/10 kl. 13.30 -14.00 - uden tilmelding, bare mød op 🙂

    En rummelig og indbydende villa med masser af charme, plads og historie.
    Denne skønne bolig på 160 kvadratmeter rummer alt, hvad en familie har brug for.
    Allerede når man træder ind, mødes man af en lys og venlig entré, der leder dig videre ind i husets hjerte – det lyse og rummelige køkken med opbevaringsplads og god arbejdsplads. Køkkenet er indrettet med en lille spiseplads, som man kan samles om i hverdagen.

    Stuen er lys og indbydende med hvidmalede gulve og store vinduer. Her er plads til både spiseafdeling og sofahjørne, og som noget særligt er her også en hyggelig brændeovn, der giver varme og stemning på de kolde vinterdage.
    Fra stuen har du direkte udgang til en dejlig stor vestvendt terrasse, hvorfra du har et dejligt kig over haven.

    Huset har to badeværelser – det ene med badekar og flotte blå klinker, som tilføjer karakter og personlighed til rummet.

    I stueetagen finder du et stort lyst rum, som kan bruges til ekstra stue eller værelse. Rummet vil evt. også kunne deles til to værelser.
    Der er også et praktisk kontor samt et dejligt bryggers med god plads til både vaskefaciliteter og opbevaring.

    På førstesalen finder du to værelser, et fint gæsteværelse samt repos med skabe til opbevaring.

    Et af værelserne har udgang til en skøn altan, hvorfra du kan nyde udsigten og morgensolen med en kop kaffe i hånden.

    Udendørs venter en stor og dejlig have, hvor der er rig mulighed for leg, afslapning og udeliv for både børn og voksne. Den solrige terrasse indbyder til grill, hyggelige sommeraftener og samvær med familie og venner.
    Huset gemmer desuden på en særlig historie – for mange år siden husede det en lille købmandsbutik, som lå i det store værelse i stueplan. Det er en charmerende detalje, der giver huset personlighed og karakter.

    Majsvænget 2 ligger i den fredelige og familievenlige landsby Lime nær Mørke. Her bor du i rolige, grønne omgivelser med kort afstand til skole, daginstitution, indkøb og offentlig transport. Har du børn, vil de blive tilknyttet Ådalens Skole og skolebussen hertil, kører lige ved adressen.

    Landsbyen har et stærkt fællesskab og et aktivt foreningsliv, perfekt for børnefamilier. Samtidig er der nem adgang til skøn natur med marker, skov og gode stisystemer lige i nærheden. Som beboer i Lime vil du også være en del af "Landsbyklyngen Liv i Ådalen", som skaber sammenhold mellem en lang række landsbyer i området.

    Vi glæder os til at byde dig velkommen hjem!

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger