Tingvej 69B
8543 Hornslet
VELKOMMEN TIL TINGVEJ 69B - VILLAEN ER TOTAL MODERNISERET I 2024
Midt i det attraktive Hornslet finder du denne skønne og velindrettede villa, som rummer alt, hvad du behøver for et komfortabelt og moderne familieliv.
Huset ligger med gåafstand til offentlig transport – herunder letbanen, som giver nem adgang til både Aarhus og omegn. Her får du en kombination af bekvemmelighed og kvalitet i hverdagen.
Boligen fremstår gennemført og stilren med et moderne udtryk, der skaber en behagelig og hjemlig atmosfære fra første skridt indenfor.
Villaen byder på to lyse og rummelige soveværelser, et flot og nyrenoveret badeværelse med store grå klinker på gulvet og i brusenichen, samt et indbydende bryggers med god plads til både vaskefaciliteter og opbevaring.
Hele boligen er holdt i lyse nuancer og har flotte gennemgående gulve, som skaber en rød tråd og binder rummene elegant sammen.
Entreen er åben og lys med god plads til overtøj og sko.
Husets hjerte er det store og åbne køkken-alrum, hvor funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed. Køkkenet er holdt i en smuk beige farve med en eksklusiv marmor look på bordplade og har god skabsplads og en indbygget ovn placeret i behagelig arbejdshøjde.
Her er rigeligt med plads til både madlavning, hygge og samvær – med naturlig plads til spisebord og
sofaområde, hvor hele familien kan samles. Store vinduer sørger for et skønt lysindfald og giver rummet en varm og imødekommende stemning. Der er direkte udgang fra stuen til den skønne overdækket terrasse og haven mod vest.
Udenfor mødes du af en hyggelig fliseterrasse i forhaven og en indkørsel, som fører hen til carporten på 24 m² – her er god plads til parkering og opbevaring.
Haven er nem at holde og byder både på grønne arealer, flisebelagte terrasser og en skøn overdækket terrasse, hvor du kan nyde udelivet uanset vejret. Dertil kommer et praktisk skur eller værksted med masser af plads til opbevaring eller hobbyaktiviteter.
Dette er en indbydende og velholdt villa, der byder på både stil, funktionalitet og hyggelige omgivelser – perfekt til familien, parret eller singlen, der drømmer om et hjem i rolige og trygge rammer tæt på både natur og hverdagens bekvemmeligheder.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – Tingvej 69B skal opleves!