Lærkevej 22
8543 Hornslet
Indflytningsklar og velholdt villa, beliggende i attraktivt og centralt villakvarter
Velkommen til denne skønne funkisinspirerede villa fra 1960'erne. Villaen er opført i en klassisk gul mursten, med fladt tag og med spændende vinkler, som skaber mange gode hyggekroge udendørs.
Centralt i boligen ligger alrummet, som er det naturlige samlingspunkt for familien. Her kan langbordet dækkes, så hele familien kan samles om måltiderne. Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrummet. Her er stilen enkel, holdt i hvidt og sort, således er det nemt for dig at sætte dit personlige præg på rummet. Alle hvidevarer er også valgt med hvide fronter og matcher dermed perfekt til de lyse køkkenfronter. På gulvet får du et yderst slidstærkt gulv, som fortsætter i bryggerset, et godt og praktisk valg i lige netop disse rum.
Stuen er også placeret i forbindelse med alrummet. Rummet har store vinduespartier mod haven og gårdmiljøet, som skabes af boligens vinkler. Gårdhaven er vestvendt og fra alrummet har du udgang hertil. Et oplagt sted til grillhygge, sene sommeraftener og afslapning.
I forlængelse af stuen har du et af boligens store værelser, oplagt til forældresoveværelse. Her ligger også boligens mindste værelse, velegnet til kontor, walk-in eller babyværelse.
Du finder yderligere to gode værelser placeret i modsat ende af villaen. Her har du også hjemmets badeværelse og gæstetoilet. Både bad og gæstetoilet er moderniseret og fremstår lyst og indbydende.
Indgangen til boligen er via et praktisk bryggers, hvor vaskefaciliteterne er placeret.
Haven er anlagt i en simpel stil, så du undgår at bruge dine udendørs timer på havearbejde. I stedet kan du benytte terrasserne, som du får flere af. Haven er sydvendt og du kan således nye solens stråler hele dagen.
Til huset får du et godt værksted. Mellem huset og værkstedet er et overdækket areal, så det er nemt at gå tørskoet frem og tilbage. Dertil får du en carport og flere skure til opbevaring.
Beliggenheden er i et attraktivt og centralt villaområde. Her kan familiens yngst komme i skole via sikker skolevej. Bussen holder lige i nærheden og lidt længere væk har du også letbanen mod Aarhus. På få minutter kan du gå til bymidten, hvor Hornslets spisesteder, specialbutikker og kommende kulturhus er placeret. Ligeledes har du flere dagligvarebutikker i nærheden.
Vi er klar til at fremvise boligen for dig - kontakt os på 86996577.
Kontakt os
-
Jette Dalgaard
- Indehaver, Ejendomsmægler, MDE & Valuar
- 86 99 65 77 / 29 41 36 43
- jd@lokal-maegler.dk