Rosenholmvej 36
8543 Hornslet
200 m² bolig fordelt på to etager samt gode udemiljøer
På Rosenholmvej 36 i Hornslet får du en villa fra 1920, hvor charmerende detaljer og moderne løsninger går hånd i hånd og skaber en behagelig atmosfære. Der er fokus på både funktionalitet og stemning, og de 200 m² bolig fordelt på to etager giver gode rammer om familieliv og samvær.
Indenfor møder du et gedigent køkken i landstil med hvide fronter, synlige loftsbjælker og granitbordplade, som giver rummet et robust og eksklusivt præg. Et gammelt ildsted er bevaret og giver karakter til rummet. Stueplan er disponeret i to niveauer med et par trin fra køkkenalrum til stue, og stuen er åben mod udestuen med kig til haven, så indretningen skaber en naturlig overgang mellem den aktive køkkendel og de mere rolige stuer. Stuen er indrettet med åben pejs og masser af plads til både afslapning og plads til leg.
På første sal ligger boligens værelser fordelt omkring en åben repos. Etagen rummer i alt 4 værelser. Dog vil det være naturligt for mange at benytte de to mindste værelser som ét, således kan f.eks. familiens teenager både få eget soverum og opholdsrum. De øvrige to værelser er store og rummelige. Det ene værelse er med udgang til en altan, der giver et oplagt sted til en lille siddeplads med udsyn over haven og terrassen. Etagen rummer også badeværelset, som er indrettet med moderne elementer og god bordplads, så morgenstunden kan glide mere smidigt for hele familien. Den klare opdeling mellem opholdsrum nederst og værelser øverst gør det let at skabe ro omkring nattetimerne.
I stueplan får du også et gæstetoilet og trappe, som leder ned til boligens spændende vinkælder. Et lille ekstra plus, der kan indrettes til en rigtig slyngelstue.
Haven er i flere niveauer med et stort terrasseareal ved huset. En del af terrassen er omkranset af en halvmur, her kan skabes en rigtig hyggelig gårdhavestemning. Nederst i haven, under terrassen, finder du et værksted, som giver gode rammer til praktiske projekter og opbevaring. Haven fortsætter med græsarealer og buske, der danner en grøn baggrund for hverdagens aktiviteter, leg og afslapning.
Alt i alt får du her en villa med personlig atmosfære, hvor klassiske detaljer og spiller sammen med en gennemtænkt rumfordeling og indbydende udearealer. Kombinationen af de funktionelle kvadratmeter og de grønne omgivelser skaber rammerne for en praktisk hverdag med massere af rum til familieliv.
På denne beliggenhed har du kort afstand til skole, daginstitutioner og indkøb. Busforbindelser og letbanen gør det nemt at komme til og fra området – også mod Aarhus og øvrige byer i nærheden. Idrætshal og grønne områder ligger bekvemt i gå- eller cykelafstand, og Hornslet byder på et nærmiljø med butikker, bibliotek og lokale spisesteder.
Kontakt os
-
Jette Dalgaard
- Indehaver, Ejendomsmægler, MDE & Valuar
- 86 99 65 77 / 29 41 36 43
- jette.dalgaard@lokal-maegler.dk