Skolegyde 8

Lime, 8544 Mørke

    Nyhed

    Prisvenlig villa i hyggeligt landsbysamfund

    På en rolig vej i hyggelige Lime finder du denne villa, som byder på flere skønne opholdsrum og en lys udestue, hvor haven og lyset virkelig bliver trukket helt ind i hjemmet.

    Boligen rummer to stuer en suite, som er adskilt af en foldedør. Køkken og stuer ligger op til hinanden og giver dig en oplagt mulighed for at lave køkken/alrum.

    Køkkenet fremstår som et klassisk egetræskøkken med fyldningslåger.

    Boligen rummer 2 værelser, begge med indbyggede skabe.
    Badeværelset er stort og funktionelt indrettet med både badekar og separat bruseniche.

    Udover indgangen via den centrale entre, har du også mulighed for at benytte indgangen via en større entre med plads til opbevaring.
    Denne indgang ligger i forbindelse med boligens bryggers og vaskerum.
    Her får du nogle yderst funktionelle kvadratmeter, som du vil blive glad for i en praktisk hverdag.

    Udendørs venter en lukket og privat have med masser af muligheder.
    Her kan du nyde solen fra morgenstunden og helt til den går ned, hvad enten dagen bruges på terrassen, afslapning i haven eller leg på græsplænen.

    Haven giver samtidig mulighed for at skabe din helt egen drømmehave.
    Herudover får du både lukket garage og carport samt en stor indkørsel med rigtig gode parkeringsforhold.

    Lime er et aktivt og hyggeligt lokalsamfund med et godt fællesskab.
    Byens idrætsforening IF Ådalen har blandt andet fodboldafdeling med baner og klubhus i Lime, hvilket skaber gode rammer for både børn og voksne.

    Lime er en del af landsbyklyngen Liv i Ådalen.
    Her er der fokus på stærke fællesskaber, sammenhold og gode forbindelser mellem områdets hyggelige landsbyer via naturstier og fælles aktiviteter.
    Samtidig er der kort afstand til Mørke og resten af Djursland.

    Vi glæder os til at vise dig dit kommende hjem!

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger