Tendrup Hovvej 14
8543 Hornslet
Rummelig familievilla med flot anlagt have og masser af plads – midt i Hornslet
Tilbagetrukket fra vejen midt i Hornslet finder du denne villa, hvor lyse opholdsrum, en god planløsning og en flot anlagt have skaber skønne rammer for familielivet.
Indenfor mødes du af et lyst og rummeligt køkken, hvor den store køkkenø giver god plads til både madlavning og hyggelige samtaler. Her er der også mulighed for at indrette sig med en lille spiseplads eller sætte barstole ved køkkenøen. Køkkenet byder desuden på rigeligt med skabsplads til hverdagens ting.
Køkkenet ligger i åben forbindelse til vinkelstuen, hvor indretningen giver mulighed for at skabe en hyggelig spiseafdeling og et dejligt sofahjørne. De mange vinduer sørger for et skønt lysindfald, mens den indmurede brændeovnen spreder varme og hygge på de kølige dage. Som en ekstra komfort er der gulvvarme i hele stueplan.
Fra køkkenet fører trappen dig videre op på førstesalen, hvor du finder 4 gode værelser med plads til hele familien. Her er der rig mulighed for at indrette hyggelige børneværelser, et soveværelse eller måske et hjemmekontor, alt efter familiens ønsker og behov. Førstesalen byder desuden på et badeværelse med bruseniche, så hele familien både har værelser og badeværelse samlet på samme etage. I stueplan finder du endnu et badeværelse - et rigtig wellness rum - med opmuret badekar og bruseniche. Derudover får du et praktisk bryggers med egen indgang, som gør hverdagen lidt nemmere, når du kommer hjem med indkøbsposer, beskidte sko eller overtøj.
Når solen skinner, er det oplagt at rykke udenfor. Her venter en flot anlagt have med en stor græsplæne, hyggelige bede og en dejlig sydvendt terrasse, hvor du kan nyde solen og samle familie og venner til hyggelige grillaftener. Haven er omkranset af hæk og byder på både kroge til afslapning og plads til leg på græsset. Du får også et skønt drivhus, hvor du både kan dyrke dine egne grøntsager og indrette med havemøbler, så du kan nyde en kop kaffe eller forlænge de lune sommeraftener.
Til boligen hører også et separat anneks, som giver dig ekstra muligheder. Måske skal det indrettes som hjemmekontor, egen klinik, et kreativt hobbyrum eller et værksted? Derudover findes flere udhuse, som giver god plads til opbevaring og praktiske gøremål.
Beliggenheden på Tendrup Hovvej i Hornslet fuldender det hele. Her bosætter du dig midt i byen tæt på grønne omgivelser og en hverdag, hvor det meste er inden for rækkevidde. Skole, daginstitutioner, indkøb og offentlig transport ligger alt sammen i gå-afstand, ligesom Hornslets hyggelige bymidte byder på specialbutikker, spisesteder og gode fritidsmuligheder.
Kontakt os
-
Jette Dalgaard
- Indehaver, Ejendomsmægler, MDE & Valuar
- 86 99 65 77 / 29 41 36 43
- jette.dalgaard@lokal-maegler.dk